Rosen er blomsternes dronning. Ingen anden blomst har givet haveejerne så mange glæder - eller så mange ærgrelser.
For roser er forskellige. Nogle sorter egner sig til private haver, andre er bedst til offentlige parkanlæg. Nogle er lette at dyrke - som de gammeldags duftende roser med kort blomstringstid. Andre er eksklusive og besværlige, men giver et overvældende flor af stærke farver. Jo, mere man ved om de enkelte sorters egenskaber, anvendelsesmuligheder og plejebehov, jo større glæde får man af at dyrke roser.
En sådan systematisk viden er nu for første gang tilgængelig på dansk i Rosinantes store Rosenleksikon. Det viser og beskriver 750 rosensorter i alle detaljer. Der gives nøjagtig information om afstamning, vækstform og størrelse, blade, blomster, torne, duft, hyben, blomstringstid, hårdførhed, sygdom, foretrukken jordtype og anvendelsesområde.
Samtlige roser er afbildet i...
Visa mer

Samtlige roser er afbildet i farver. De er gennemprøvede og har vist deres levedygtighed i det nordiske klima.
Rosenleksikon henvender sig til alle: den private haveejer, anlægsgartneren og landskabsarkitekten.
Pressen skriver:
"Rosenleksikonet er kvalitet fra rodspids til det yderste kronblad. Man får ganske enkelt hjertebanken af at stå med værket i hånden. Hvert blad af de over 500 i bogen er en oplevelse for sig, og beskrivelserne så professionelle, at bogen fortjener en plads under enhver blomsterelskers juletræ."
-Lars Lund, Århus Stiftstidende
"Man fortaber sig lykkeligt i timevis i denne forjættende bog, som burde læses i et blomstrende rosenlysthus, ved et solidt bord, på en vindstille dag, hvor kun rosenduften bølger let omkring en."
- Marie Louise Paludan, Weekendavisen
". et mesterværk om roser. Er man i tvivl om en roses rette navn og tilhørsforhold vil denne bog være biblen der sætter tingene på plads. Tak for det!"
- Mette Østergaard, landskabsarkitekt, Berlingske Tidende
"Lars-Åke Gustavssons bog er helt unik. Den er skøn, og den er klog. Den er også stor i slaget, velskrevet, grundig, godt disponeret, en fryd for øjet, og den vil spare os amatører for mange ærgrelser."
- Thomas Winding, Information
""A rose is a rose is a rose." Men i Rosinantes fantastiske nye rosenleksikon er der beskrevet 133 af slagsen. Med smukke farvefotografier og beskrivelser af blade, farve og duft, hårførhed og oprindelse. Giv rosenleksikonet til den gamle farmor. Så kan hun sidde og planlægge sin have, mens hun venter på foråret."
-Nanna Westh, Eurowoman
Lars-Åke Gustavsson er systematisk botaniker og en af Nordens førende roseneksperter. Peter Jordt, formand for Det danske Rosenselskab, er konsulent på den danske udgave af Rosenleksikon.