Raseriet

»Han står stille et øjeblik og indhenter sine skridt, han havde for travlt, han står helt stille og betragter terrænet, granerne, de lave bjerge, grøfternes høje stride græs.« Bogen handler om at trække vejret. At være søn og det at blive far. At miste og gå tabt. Bogen handler om vrede, dyb uudgrundelig vrede, og dét at forlade. I et væld af erindringer, tanker og magiske forestillinger, lykkes det forfatteren at opfinde døden. »Jeg gik ind i rummet. Han lå på gulvet, sov uroligt. Der var ikke noget lagen på hans seng, bare madrassen, mors seng omhyggeligt redt ved siden af. På gulvet omkring ham lå sammenkrøllede papirer, gamle kuverter, brevpapir. Han krøllede dem sammen og holdt dem for munden, forsøgte at drikke af papirerne, som om de var skåle.« Do not go gentle into that good night, Old age should burn and rave at close of day; Rage, rage against the dying of the light. D.T.