Romanen består egentlig af en række mere eller mindre sammenflettede noveller, en stærk trend i nyere amerikansk litteratur.
Omdrejningspunktet er bygningen The Preemption i New York, beliggende i et fancy kvarter og beboet af fancy mennesker. Læseren kommer så at sige på besøg i nogle af lejlighederne og får et let kendskab til de enkelte beboere. Fx møder man en frustreret skoleelev, som har forelsket sig i sin lærer, og som har friet til ham, en stand-up-komiker, der kæmper for at "make it in NY" og påtager sig engagementer i off-Broadway stykker, hvor han spiller en vred mus, og en nådesløs advokat. Forfatteren skriver mest i et ganske tilgængeligt og humoristisk sprog, men pludselig ændrer han sproget for at beskrive sin næste beboer, Patrick. Han er en tjekket Wall Street-handler, som udefra betragtet ligner en hyggelig mand. Han har dog den brist, at han inviterer kvinder med hjem,...
Visa mer
Romanen består egentlig af en række mere eller mindre sammenflettede noveller, en stærk trend i nyere amerikansk litteratur.
Omdrejningspunktet er bygningen The Preemption i New York, beliggende i et fancy kvarter og beboet af fancy mennesker. Læseren kommer så at sige på besøg i nogle af lejlighederne og får et let kendskab til de enkelte beboere. Fx møder man en frustreret skoleelev, som har forelsket sig i sin lærer, og som har friet til ham, en stand-up-komiker, der kæmper for at "make it in NY" og påtager sig engagementer i off-Broadway stykker, hvor han spiller en vred mus, og en nådesløs advokat. Forfatteren skriver mest i et ganske tilgængeligt og humoristisk sprog, men pludselig ændrer han sproget for at beskrive sin næste beboer, Patrick. Han er en tjekket Wall Street-handler, som udefra betragtet ligner en hyggelig mand. Han har dog den brist, at han inviterer kvinder med hjem, hiver tøjet af dem og binder dem. Patrick går helt i sort, da han opdager, at hans yndlingskvinde i virkeligheden er forelsket i hans sambo i lejligheden.
Schickler portrætterer Manhattan, og billedet bliver romantisk, surrealistisk og brutalt. Som det sammensurium, Manhattan er i den virkelige verden, tegner forfatteren et ret reelt billede af øen i byen - et puslespil af liv og skæbner.