Mellem rus og religion. Jesus? søn er en visionær krønike om drømmere, misbrugere og fortabte sjæle. Det er historier, som fortæller om fortvivlende sorg og transcendens, om fortabelse og forløsning. Fortælleren af disse indbyrdes forbundne fortællinger er en ung, unavngivet mand, der er omtåget af sin afhængighed af heroin og alkohol, mens hans sind på én gang er mudret og gjort strålende klart af disse stoffer. I løbet af sine eventyr møder han mennesker, der virker lige så fremmedgjorte og forvirrede som han selv: syndere, afvigere, de fortabte, de forbandede, de desperate og de glemte. Af deres dystre, tilsyneladende tilfældige liv skaber Denis Johnson fortællinger med en hård og brutal skønhed. Jesus? søn er et sandt mesterværk. Denis Johnson (1949-2017) er en af vor tids betydeligste amerikanske forfattere. Han skrev romaner,...
Visa mer
Denis Johnson (1949-2017) er en af vor tids betydeligste amerikanske forfattere. Han skrev romaner, noveller, digte, skuespil og journalistik. Han vandt utallige priser, heriblandt den prestigefyldte National Book Award for romanen Træet af røg. Jesus? søn blev første gang udgivet i 1992 og er hans mest berømte værk. Ved 25-års jubilæet for udgivelsen blev den af The New York Times kåret til det vigtigste værk i de 25 år. I dag står Jesus? søn som en moderne klassiker.