
Hengivelsen begynder med en scene, man tror er en allegori: En kvinde ved navn Pascha klatrer over en mur og ind i et hus, hvor der bor en fremmed mand, hun går rundt og bemægtiger sig værelse efter værelse, går i bad, børster tænder med en forhåndenværende tandbørste, alting foregår i en drømmeagtig atmosfære - og kun langsomt går det op for én, at kvindens forehavende skal tages for fuldt pålydende: Pascha er brudt ind i huset ved siden af det, hvor hun selv bor. Hun møder naboen, en mand ved navn Patrick, hun aldrig har set, hun forelsker sig i ham og indleder et forhold til ham, rejser til Amsterdam og Paris i hans selskab. En tid lang har de det godt i hinandens selskab, men efterhånden begynder forholdet at gå op i sømmene. Patrick viser sig langtfra at være hende tro - og 11.september 2001 kommer til at spille en rolle for deres forholds udvikling. Det er en fornem og meget stilsikker...
Visa mer