
"Laxness' fabelagtige univers fascinerer stadig", 5 stjerner, Kristeligt Dagblad En af de største nordiske klassikere kommer med denne udgivelse i ny dansk oversættelse for første gang siden 1935. Frie folk af Halldór Laxness er stadig det mest elskede stykke islandske litteratur i verden næst efter sagaerne, det er en episk fortælling om en fattig bondes kamp for at opnå selvstændighed og frihed og om alt det, han må ofre for at kunne forfølge sit mål til den bitre ende. Bjartur Jónsson har i atten år arbejdet for egnens forhadte sognefoged på gården Útiraudsmýri, men har endelig sparet tilstrækkeligt med penge sammen til at købe sin egen gård. Han køber Vintergårde og omdøber den til Sommergårde, et lille husmandssted, der ligger på en jordlod, som efter sigende hjemsøges af en ondskabsfuld kvinde ved navn Gunnvör, der har indgået en pagt med djævlen Kolumkilli...
Visa mer
Recensioner
Bli först med att recensera denna bok