Hvad får folk til at elske og dø for nationer? Hvad får dem til at hade og dræbe for nationer? Skønt der er skrevet mange bøger om nationalistiske politiske bevægelser, har der været meget lidt opmærksomhed omkring nationalitetsfølelsen. Den personlige og kulturelle følelse af at tilhøre en nation har ikke været tilstrækkeligt i fokus. I dette meget roste værk analyserer Benedict Anderson skabelsen og udbredelsen af nationalitetens "forestillede fællesskab".
Anderson undersøger processerne der skabte disse fællesskaber: Territorialiseringen af religiøs overbevisning, antikke kongedømmers fald, interaktionen mellem kapitalisme og trykkekunsten, udviklingen af statsmodersmål, og forandringer i opfattelser af tid. Han viser hvordan en nationalisme, der blev undfanget på det amerikanske kontinent, blev optaget af folkelige bevægelser i Europa, af de imperialistiske magter og af de anti-imperialistiske...
Visa mer
Hvad får folk til at elske og dø for nationer? Hvad får dem til at hade og dræbe for nationer? Skønt der er skrevet mange bøger om nationalistiske politiske bevægelser, har der været meget lidt opmærksomhed omkring nationalitetsfølelsen. Den personlige og kulturelle følelse af at tilhøre en nation har ikke været tilstrækkeligt i fokus. I dette meget roste værk analyserer Benedict Anderson skabelsen og udbredelsen af nationalitetens "forestillede fællesskab".
Anderson undersøger processerne der skabte disse fællesskaber: Territorialiseringen af religiøs overbevisning, antikke kongedømmers fald, interaktionen mellem kapitalisme og trykkekunsten, udviklingen af statsmodersmål, og forandringer i opfattelser af tid. Han viser hvordan en nationalisme, der blev undfanget på det amerikanske kontinent, blev optaget af folkelige bevægelser i Europa, af de imperialistiske magter og af de anti-imperialistiske bevægelser i Asien og Afrika.
Denne reviderede udgave indeholder to nye kapitler. Et der diskuterer den komplekse rolle som den kolonialistiske stats tankesæt spillede i udviklingen af nationalisme i "Den Tredje Verden", mens det andet analyserer de processer, gennem hvilke nationer over hele verden kom til at forestille sig selv som gamle.
Forfatteren
Benedict Anderson er Aaron L. Binenkorb Professor i Internationale Studier på Cornell University. Han er forfatter til bøgerne Java in a Time of Revolution, Literature and Politics in Siam in the American Era, Language and Power: Exploring Political Cultures in Indonesia og The Spectre of Comparisons : Nationalism, Southeast Asia, and the World.
Bogen er oversat af Lars Jensen, ph.d. ved Kultur- og Sprogmødestudier på RUC.